Fuglar og fólk # 62257
- Regular
- 9.500 kr
- Sale
- 9.500 kr
- Regular
Sold Out
- Unit Price
- per
Fuglar og fólk. Eftir Sverre Patursson.
Sverre fødtes i Kirkjubøur som søn af kongsbonde Poul Peder Pedersen (Páll Patursson) og hans kone Ellen Chathrine Djonesdatter (Elin Dalsgarð). Hans ældre søster Helena Patursson blev Færøernes første feminist, mens hans ældre bror Jóannes Patursson regnes blandt de største mænd i den færøske historie. Sammen fik de privatundervisning på kongsgården, før Sverre flyttede til Danmark, hvor han besøgte Vallekilde Folkehøjskole. Senere studerede han i Norge og kom i kontakt med den Norske Ungdomsforening.
Tilbage på Færøerne stiftede han i 1895 den første færøske ungdomsforening Sólarmagn. Han arbejdede som journalist, og hans artikler kom ofte i udenlandske aviser. Fra 1898 indtil 1902 udgav han tidsskriftet Fuglaframi, det første blad udkom den 12. apríl 1898, den sidste udgave udkom den 8. juli 1902. Titlen Fuglaframi er lånt fra Nólsoyar Páll's Fuglakvæði (Fuglekvad). Det færøske fugleliv var dér hans hovedemne. Han var berømt for sit ornitologiske kendskab og sin indsats. Han sørgede for, at Tjaldurs (strandskadens) ankomst den 12. marts hvert år siden 1943 er blevet fejret som helligdag på Færøerne. Se: Grækarismessa (Sankt Gregors dag). Han var redaktør af den færøske avis Tingakrossur 1911-12. Tingakrossur var Selvstyrepartiet's blad.
Som forfatter var han én af de første færinger, som skrev prosa. Bl.a. oversatte han Robinson Crusoe til færøsk i 1914. Han udgav sine digte og noveller i færøske tidsskrift. Hans noveller og digte blev først udgivet i bogudgave efter hans død. Han skrev meget i udenlandske blade og aviser om Færøerne, men dette materiale er ikke udgivet samlet. En af hans noveller, den sørgelige Íslandsferðin (rejsen til Island) regnes for at være en af de ældste hvis ikke den ældste novelle, som er skrevet på færøsk.
Sverre fødtes i Kirkjubøur som søn af kongsbonde Poul Peder Pedersen (Páll Patursson) og hans kone Ellen Chathrine Djonesdatter (Elin Dalsgarð). Hans ældre søster Helena Patursson blev Færøernes første feminist, mens hans ældre bror Jóannes Patursson regnes blandt de største mænd i den færøske historie. Sammen fik de privatundervisning på kongsgården, før Sverre flyttede til Danmark, hvor han besøgte Vallekilde Folkehøjskole. Senere studerede han i Norge og kom i kontakt med den Norske Ungdomsforening.
Tilbage på Færøerne stiftede han i 1895 den første færøske ungdomsforening Sólarmagn. Han arbejdede som journalist, og hans artikler kom ofte i udenlandske aviser. Fra 1898 indtil 1902 udgav han tidsskriftet Fuglaframi, det første blad udkom den 12. apríl 1898, den sidste udgave udkom den 8. juli 1902. Titlen Fuglaframi er lånt fra Nólsoyar Páll's Fuglakvæði (Fuglekvad). Det færøske fugleliv var dér hans hovedemne. Han var berømt for sit ornitologiske kendskab og sin indsats. Han sørgede for, at Tjaldurs (strandskadens) ankomst den 12. marts hvert år siden 1943 er blevet fejret som helligdag på Færøerne. Se: Grækarismessa (Sankt Gregors dag). Han var redaktør af den færøske avis Tingakrossur 1911-12. Tingakrossur var Selvstyrepartiet's blad.
Som forfatter var han én af de første færinger, som skrev prosa. Bl.a. oversatte han Robinson Crusoe til færøsk i 1914. Han udgav sine digte og noveller i færøske tidsskrift. Hans noveller og digte blev først udgivet i bogudgave efter hans død. Han skrev meget i udenlandske blade og aviser om Færøerne, men dette materiale er ikke udgivet samlet. En af hans noveller, den sørgelige Íslandsferðin (rejsen til Island) regnes for at være en af de ældste hvis ikke den ældste novelle, som er skrevet på færøsk.